Gråsten: Enlige fejrede julen sammen

28. december 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år blev der holdt juleaften for de af Gråstens borgere, som ellers skulle ha’ siddet alene der hjemme juleaften.

“Vi havde en hyggelig og fornøjelig aften, siger formand og stifter af foreningen KGGO, Svend Schütt, i en pressemeddelelse

Julehygge i Gråsten. Foto: Svend Schütt

Julehygge i Gråsten. Foto: Svend Schütt

Artiklen fortsætter under annoncen

“Aftenen startede med , at vi pyntede juletræet og dækkede et flot julebord. Efter lidt hyggesnak og julesang over en kop kaffe, blev julemiddagen hentet. Lækker kalkun og flæskesteg, gammeldags hvidkål og rødkål, hvide og brune kartofler, svesker i svøb og hjemmelavede græskar blev nydt med største velbehag”, skriver foreningen KGGO.

Med fyldte maver blev de mange, mange sponsorgaver lagt på bordet og pakkelegen tog sin begyndelse.

Efterhånden kom der en livlig trafik rundt om bordet, når der skulle “stjæles” ved hinanden. Det gav heldigvis plads til den smagfulde ris a la Mandes. Hele to mandler skulle findes. Først da skålene næsten var tomme, afslørede mandlernes ejermænd sig og de fik deres velfortjente præmier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så var det tid til kaffe, småkager, julegodter og en lille en til kaffen. Flere julesange blev sunget og alle fik en julegave, som blev åbnet til diverse glædesudbrud.

Efter en gemytlig aften kunne alle tage glade og mætte hjem.

 

Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange så velvilligt har støttet op omkring arrangementet. Vi er alle dybt taknemmelige for ethvert bidrag, vi har modtaget.

KGGO, som står bag arrangementet, vil gentage succesen i 2016 siger Svend Schütt til avisen, en af dette års deltager, har allerede ringet og spurgt hvornår hun kunne tilmelde sig til den 24/12-2016.

Artiklen fortsætter under annoncen