Gråsten Fjerkræ må ikke sætte to gårdbutik-skilte op

21. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler
Gunder Jensen

Gunder Jensen

Den 30. oktober indvier Gunder Jensen sin splinternye gårdbutik, som bliver et supplement til Gråsten Fjerkræ og nu er han spændt på, om kunderne kan finde frem til butikken, hvor der skal sælges kvalitetsfødevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Kommune vil ikke tillade, vi sætter to skilte op, så vi kan vise vejen til butikken”, siger direktør Gunder Jensen fra Gråsten Fjerkræ.

“Sådan som kommunen foreslår placeringen, så kunne vi lige så godt stille det i en kælder”, siger han.Han mener også, at hvis forvaltningens forslag handler om regler, så kan kommunen køre ud og flytte det skilt, der viser vejen til forsamlingshuset i Kværs.

Forvaltningen spænder ben

“Forvaltningen henviser til nogle paragraffer, men i Them i Silkeborg Kommune har vi også en gårdbutik og den må gerne have to skilte – og reglerne er de samme”, siger Gunder Jensen. I Them betaler gårdbutikken et fast årligt beløb for at have skiltene stående.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktøren forklarer, at det er vigtigt med skiltene til gårdbutikken.gråsten fjerkræ

“De skal hjælpe butikken i gang, så der kommer kunder”, siger han. Og det handler jo også om, at der er ansat to nye medarbejdere. De skal jo gerne kunne beholde deres job.

Artiklen fortsætter under annoncen

“A pro pos job, så er det sådan, at når vi skal bruge mere personale, så slår vi jobbene op på Jobnet og der går ikke fem minutter, inden vi har en medarbejder fra Jobcenter Aabenraa i telefonen. Medarbejderen spørger, om de må sende en ud og snakke med os”, siger Gunder Jensen.

“Men i Sønderborg er der en borgmester, som besøger vores virksomhed og snakker om, at kommunen skal op blandt de 50 øverste på den meget omtalte DI-liste – den hvor vi er på sidstepladsen”, siger Gunder Jensen. Her kan det være en god idé at sikre sig at  forvaltningerne også gør deres til, at det lykkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gråsten Fjerkræ har deres advokat på skiltesagen og håber, at den ender med, at der kommer tilladelse til at sætte to skilte op, så der kan komme kunder i den nye gårdbutik i Kværs.

SønderborgNYT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...