Gråsten Fjerkræ: Øget effektivitet giver billigere økologiske kalkuner

22. august 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sommeren går på hæld, efteråret står for tur, og inden vi ser os om, melder december travlheden sige. Det er tid til at tænke på jul.

Det gør man hos Gråsten Fjerkræ, hvor man allerede nu sænker prisen på de friskslagtede økologiske skovkalkuner, der kommer i julehandelen fra midten af december.

Prisfaldet er på ca. 10 pct. i forhold til i fjor.

“Vi har en øget effektivitet på rugeriet, og det giver plads til et prisfald. Det skal komme både detailhandelen og deres kunder til gavn, især når de bestiller i god tid”, siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er tale om økologiske skovkalkuner på 3 – 4 kg og 4 – 5 kg. Kendetegnet ved skovkalkunerne er, at de alle opdrættes i fuld frihed i et stort skovområde ved Schwerin i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Den ekstra plads og dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd har stor betydning for dyrevelfærden. Det var bl.a. derfor, at Dyrenes Beskyttelse efter et inspektionsbesøg i fjor kunne komme med en anbefaling af Gråsten Fjerkræs økologiske skovkalkuner og kyllinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Opdrætsforholdene har betydning for dyrevelfærden. Det samme har den kendsgerning, at skovkalkunerne slagtes tæt ved opdrætsstedet. Skovkalkunerne udsættes ikke for en stressende transport, som altid vil påvirke kvaliteten i negativ retning”, siger Gunder P. Jensen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse vægter 70 pct. af de indkøbsansvarlige dyrevelfærd højt. Det forudser Gunder P. Jensen vil smitte positivt af på salget af de vægtmæssigt mindre økologiske skovkalkuner.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...