Linda Lassen, der bor i Gråsten, er forfatter til ca. 40 bøger – fortrinsvis skønlitteratur for børn, unge og voksne. Hendes seneste romaner er historiske romaner for voksne udgivet på forlaget Hovedland. Blandt andre: Men sko må jeg ha’ som foregår i Sønderjylland og udkom i 2014.
Nu er Linda Lassen aktuel med ”Forsvar for Martha”, der udkom 1. oktober og fredag er forfatteren klar til at signere bøger hos Arnold Busck i Sønderborg fra kl. 15:30 til 17:00 .
Forsvar for Martha
Hvem kender ikke det, at en eller anden i en snak fortæller at ”min mor havde 10 søskende,” eller ”henne hos Anton var de 12 børn.” så får vi historien om den kærlige mor der fik det hele til at hænge sammen. ”Vi manglede ikke noget. vi havde et godt hjem.” eller ” vi lærte at tage hensyn, og bestille noget. ” historien er næsten altid fortalt fra barnets perspektiv. Sjældent fra moderens. Men i ”Forsvar for Martha” er det moderens synsvinkel der får lov at fylde.
Resume
Martha kommer fra et fattigt husmandssted, kun lige hævet over fattiggården. Hendes mor “Sofie Sutsko” har måttet sende alle sine tre børn i pleje, fordi hun ikke selv kunne opfostre dem.
Det har Martha altid skullet høre for, så hun har to mål i livet, som kommer til at styre hendes valg:
Hendes børn skal ikke være “uægte,” og hun skal ikke modtage ”fattighjælp.”
Hun er stolt af, at der står gårdmand i folketællingerne, men efterhånden som børneflokken vokser og de gode tider for landbruget stopper, må hun se sine drømme blive sværere at indfri.
Det bliver sværere at lytte til Lily, veninden med “de rigtige meninger” og med energi til at være med i husmandsforeningen ( som Martha føler sig hævet over) tid og overskud til at læse romaner og følge med i alt det nye der sker både inden for landbruget, børneopdragelsen, psykologien o.a.
Lily går til foredrag og får overtalt Martha til at gå med i forsamlingshuset for at høre Thit Jensen tale om “Frivilligt moderskab” .
Da Thit Jensen fra talerstolen hævder, at kvinder bliver lykkeligere uden så mange børn, og at flere børn overlever i en mindre børneflok, brister det for Martha. Hun deltager i “pøbelens” kastning af æg og frugt efter forfatterinden.
Lily bliver vred, og herfra er der slået et skår i deres venskab som er svært at hele.
Med 12 børn er der naturligvis nogle, der har problemer. Nogle af drengene bliver tunghøre og Martha tror, det er på grund af Andreas cementstøberi, som de ellers tjener så godt på, at deres børn kan gå pænt klædt og måske kan få længere skolegang end Martha selv har fået. En af drengene er, hvad vi i dag nok ville kalde “utilpasset”, ham er Martha også bekymret for, men mest bekymret er hun dog for Mette. ”Hun er klog og følsom,” siger Andreas, men Martha mener, at den følsomhed kan forveksles med dovenskab og vil give pigen problemer.
Hun får sådan set ret.
Anden del
I anden del rejser Mette til Lolland sammen med kæresten fra nabosognet. De får arbejde på en herregård, og med oprøret i Nakskov ( 1931) som uroligt ”bagtæppe” opdager Mette, at hun er gravid.
Hun har hjemvé, og da hun føder datteren, Tine, bliver hendes følsomhed til sindssyge – en fødselspsykose.
Kæresten bliver på Lolland, mens Martha og Andreas må hente Mette og hendes nyfødte datter hjem. Mette magter ikke at passe sin datter. Hun bliver tiltagende ”sær” og Martha og Andreas må lade hende indlægge på et sindssygehospital, hvor hun hvor hun dør, 33 år gammel.
I trediverne sker der mange ting indenfor psykiatrien.
De første chokbehandlinger, forløberne for elektrochokbehandlingen – bliver foretaget, og er med til at give lægestanden nyt håb om at få patienterne ud af sengene, ud i værkstederne og i det hele taget blive mere aktive.
Nogen ser Freuds ideer om samtaleterapi som en mulighed, mens andre tror på de forskellige nye medicinformer, der bliver udviklet.
Mette stifter bekendtskab med det hele.
Hun dør af “udmattelse” som der står på hendes dødsattest. Hendes datter, Tine må vokse op hos Martha, der alt for tidligt bliver enke og slet ikke har lyst og kræfter til at opfostre endnu et barn.
”Slæb og slid gør ingen blid” og Martha er ikke det man forstår ved en god mor, men hvordan ville andre være under de forhold, Martha lever under?
Det er det spørgsmål, jeg har stillet mig selv under udarbejdelsen af mit ”Forsvar for Martha.”
Derfor Forsvar for Martha
Titlen refererer til bibelens fortælling om søstrene Martha og Maria, der får besøg af Jesus. Mens Martha knokler i køkkenet, sidder Maria i stuen og lytter til Jesus.
Forsvar for Martha er en korrektur til bibelhistoriens Martha og Maria historie.
Der bliver Martha kritiseret for at bekymre sig, her bliver hun forsvaret.
”Forsvar for Martha” er et forsøg på at forstå, hvorfor nogle “Marthaer” simpelthen ikke har kræfter til at gøre som “Maria” i bibelhistorien, der sætter sig ved Jesu fødder, vælger ”den gode del” og suger åndelig føde til sig.
Som Lily, der er den nye tids kvinde, der følger med på lige fod med sin mand.
Hendes børn får en skolegang så de kommer ud af fattigdommen og det hårde fysiske arbejde.
Hun bliver en del af tidens kulturelle og politiske strømninger – mens Martha følger pligtens bud og passer det nødvendige arbejde – og så er der ikke kræfter til mere.
