Gråsten: Frivillige uddannes til bisiddere

11. april 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I august måned kommer der nogle konsulenter fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde til Gråsten, hvor de mødes med cirka 25 frivillige fra Blæksprutterne, Frelsens Hær, Ligeværd i Sønderborg og KGGO. Ideen med at mødes er at bruge et par dage på et bisidderkursus.Frivillighedens Hus

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er behov for et korps af bisiddere, som kan tage med udsatte borgere til møder på Jobcenter og andre grene af de kommunale forvaltninger”, siger Jørn Thrane fra Ligeværd. Ikke alle borgere har lige let ved at håndtere samtaler med det offentlige og det giver tryghed at have en med, der kan guide og hjælpe med at huske.

“Egentlig troede vi, at Frivillighedens Hus kunne bruges til sådan nogle arrangementer, men frivilligkonsulenten henviste os til enten Alleen eller Sundhedscentret. Så den slags arrangementer skal så ikke finde sted i huset”, siger Jørn Thrane. Nu venter han spændt på, at Frivillighedens Hus slår dørene op, så det kommer for en dag, hvilke arrangementer, der egentlig kan være i huset, når opkvalificerende kurser er streget fra listen af muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tilløbet til at skabe liv i huset må jo være i gang, fordi den medarbejder, som Sundhedsforvaltningen har ansat til at servicere de frivillige, vil jo rundt og hilse på foreningerne allerede nu”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT. Derfor er det ikke utænkeligt, der er en kalender, hvor aktiviteter kan skrives ind.

Nu bliver det i stedet Ahlmannsparken i Gråsten, som lægger lokaler til.

“Heldigvis er Ahlmannsparken meget imødekommende overfor frivillige sociale foreninger, så vi fik straks at vide, vi er velkomne”, siger Svend Schütt fra KGGO og tilføjer, der er et stort behov for netop bisiddere.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...