Gråsten gør klar til fuldt booket Oldtimerløb

Frivillige, fællesskab og fuldt hus til Oldtimerløbet 2025

Frivillige, fællesskab og fuldt hus til Oldtimerløbet 2025

29. april 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Der bliver trængsel af historiske køretøjer i Gråsten, når Oldtimerløbet løber af stablen den 31. maj 2025 og med mere end 1.100 deltagere der allerede har tilmeldt sig, må arrangørerne nu melde at alle startnumre er udsolgt.

“Med over 1.100 tilmeldte er alle startnumre nu udsolgt til dette års Oldtimerløb i Gråsten, og Lions er som arrangør super taknemmelige for den store opbakning. Aldrig har vi kunnet melde udsolgt så længe før løbsstart”, oplyser Martin Nielsen, som er ansvarlig for, at der ikke er tilmeldt flere, end der er plads til på Oldtimerpladsen, som ligger på Ringriderpladse i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oldtimerløbet finder som altid sted den sidste lørdag i maj – i år den 31. maj – og byder traditionen tro på et optog gennem Gråsten by. I år får paraden for første gang hjælp fra politihjemmeværnet, hvilket betyder færre stop i lyskryds for de gamle køretøjer.

“På alle måder glæder vi os til afviklingen i år. Heldigvis melder mange sig som frivillige hjælpere, så også publikum får maksimal fornøjelse af at komme på pladsen”, lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Takket være et nyt og udvidet samarbejde med de tre Lions-klubber i Sønderborg-området, er både afviklingen og arrangementets fremtid sikret – og det kommer også det lokale samfund til gode.

“Takket være et nyt udvidet samarbejde med de tre Lions-klubber i Sønderborg, kan vi tilmed garantere både for løbets afvikling og fremtid – og et pænt overskud til humanitære og velgørende formål i kommunen”, siger lederen af Lions Broager-Gråsten, Kristian Pallesen, Broager, og benytter chancen til at fortælle, at Lions fortsat tager imod forslag til, hvem i lokalområdet der bør have årets Oldtimerpris på 50.000 kroner.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...