I weekenden blev en rude knust i Tøjeksperten i Gråsten og tyve forsvandt med en del tøj og penge fra kassen.
“Tyvene slog til mellem lørdag middag og mandag morgen”, siger Svend Erik Lassen fra politiet.
Bundgaard i Nordborg blev også ramt af indbrud i weekenden – og også derfra blev der stjålet en del tøj.
“Om de to indbrud skal kædes sammen, kan vi ikke sige endnu”, siger Svend Erik Lassen til SønderborgNYT.