Gråsten: Rasende spritbilist sparkede en betjent

22. november 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

51-årig mand blev tirsdag ved 16-tiden stoppet af politiet ved Shell i Gråsten og sigtet for spirituskørsel.

“Han blæste promillen så højt op, at der ikke kunne blive tale om et midlertidigt kørekort”, siger vagthavende fra Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT. Med et midlertidigt kørekort ville manden have haft mulighed for at køre bil indtil resultatet af blodprøven kom frem. Men den mulighed havde han drukket væk.

Og såblev den 51-årige så rasende, at han sparkede en af betjentene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så nu er han også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion”, siger vagthavende.

Den voldelige spritbilist blev anholdt og taget med til blodprøve.