Gråsten Rideklubs ridehal fylder 25 år

Arkivfoto
Arkivfoto
27. juli 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 4. august fejrer Gråsten Rideklub af 2004 25-års jubilæum for ridehallen, som blev opført i 1990.

Fejringen sker på dagen med et program, som ligner programmet for indvielsen for 25 år siden.

Borgmester Erik Lauritzen holder tale kl. 16.00.

Herefter giver klubbens ryttere et indblik i de forskellige hestediscipliner, som dyrkes i klubben. Der vil være dressur på højt niveau, kvadrille ridning, ponygames, voltigering, old boys/girls ridning og springning.

Der er Sønderjysk Kaffebord i cafeteriaet fra kl. 15.00, hvor alle er velkomne. Her vil også være mulighed for at få et tilbageblik på de 25 år, der er gået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben har taget initiativ til en udstilling, hvor klubbens tidligere og nuværende medlemmer kan komme med billeder, film, avisudklip og andet, som kan fortælle klubbens historie gennem de seneste 25 år.

Gråsten Rideklub har flere medlemmer, hvor familien har redet igennem flere generationer og det giver et særligt sammenhold. Klubben glæder sig også over at have fået en god del unge ponyryttere.

”Vi er rigtig glade for de unge ryttere, for vi håber, at de kan vokse op og bringe vores klub videre”, siger klubbens formand Else Libach Hansen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal forhåbentlig også holdes 50- års jubilæum for ridehallen”.

At ponyrytterne er godt på vej, vidner resultaterne ved Sydjysk mesterskab 2015 om. Her fik klubben en mester i dressur for kategori 3 ponyer og sølv for kategori 1 ponyer. De voksne ryttere er dog godt med, og flere ryttere konkurrerer på landsplan i dressur.

Klubben stiller også med ikke mindre end fire hold til Sydjysk mesterskab for hold i august– to for heste i dressur og et hold i spring og dressur for ponyer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flittig brug af ridehallen

Ridehallen i Gråsten bliver brugt flittigt hver dag. Der er dressurundervisning fra morgenen af, hvor berider Pernille Ørum og klubbens øvrige undervisere underviser både mange ryttere udefra og de lokale.

De senere år er breddesporten også blevet en del af klubben, og Gråsten Rideklub har været repræsenteret ved Landsfinalerne de seneste tre år – senest med ponykvadrillen ”Greystone Cheerleaders” og et hold til ponygames. Tirsdag eftermiddag og aften står den på springning, og onsdag aften tager Oldboys/girls-holdene over.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rytterne i Gråsten behøver dog ikke kun ride i hallen. Ridecentret ligger lige op til Gråstenskovene, så der er rig mulighed for at ride i naturen. Alternativt kan springbanen eller de øvrige baner benyttes.

Gråsten Rideklub har knap 200 medlemmer og holder til på Gl. Aabenraavej 6, 6300 Gråsten. Klubben afholder en række dressur og springstævner igennem året.

Læs mere om klubben HER

22. januar 2025 Erhverv, Sundeved

Lokale teglværker reducerer CO₂-udledningen med over 60%

22. januar 2025 Erhverv

Fra den 1. januar 2025 er produktionen på alle danske teglværker hos Egernsund Wienerberger nu fuldt omlagt til 100% biogas. Denne overgang har reduceret virksomhedens CO₂-udledning i produktionen med over 60% og er et centralt element i Egernsund Wienerbergers strategi for bæredygtighed. Målet er at opnå fuld CO₂-neutralitet senest i 2050. “Vores seneste CO₂-rapporter viser, […]

Læs mere...