Gråsten Seniorhøjskole: Lad nu ikke julen komme bag på dig

21. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lad ikke julen komme bag på dig – kom i stedet med bag om julen og få svar på sjove spørgsmål som: Hvorfor dufter gran som det gør?

Det er muligt den 1. december kl. 9:30 i cafeteriet i Ahlmannsparken i Gråsten.

Der krydres med citater om julen, blandet med foredragsholderens egne humoristiske ”jule-snapshots” fra gadeplan, som for eksempel, hvem er personerne, vi synger om i ”Højt for træets grønne top” af Peter Faber?

Desuden løftes sløret for en opskrift på sprøde julekager med polynesisk vanilje – dertil Risalamandes – hvem opfandt den?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og her er deroverraskende nyt – og nu vi er ved ingredienserne i vores elskede julespise – så smutter vi selvfølgelig også forbi mandler, skriver Gråsten Seniorhøjskole i en pressemeddelelse.

Der sluttes af med ”Royal jul på Marselisborg” leveret med et glimt i øjet – sådan har du aldrig ”fået julen før”.

Entré 110 kr. incl. kaffe/te og bolle med pålæg/ost.

Tilmelding til 7447 1597 eller www.fof-sonderborg.dk

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...