Gråsten Skole får skolemælkspenge til en discgolfbane

Gråsten Skole. Foto: Ole Kæhler
Gråsten Skole. Foto: Ole Kæhler
1. juni 2024 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Snart skal der gribes og kastes med frisbee på Gråsten Skole, som har fået 4.800 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat til en discgolfbane, hvor frisbeen skal kastes i en kurv.

”Efter corona og en længere spareperiode har skolen ikke ret mange udendørs idrætsfaciliteter, hvor der indgår spil, bevægelse og konkurrence. Derfor vil en discgolfbane gavne både skolen og lokalmiljøet. Desuden vil discgolfbanen tilgodese de børn, som ikke bryder sig om kontaktsport, men foretrækker et spil med fokus på teknik og koncentration”.

Sådan skrev Anne Sofie Rhode Peters ifølge Mejeriernes Skolemælkslegat i sin legatansøgning.

Gråsten Skole er en af de 41 skoler, som modtog et beløg ved den første af årets to legatuddelinger.