Gråsten: Støt KGGOs julehjælp-indsamling i SuperBrugsen

7. december 2020 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

December er en dyr måned for mange familier og for nogle kan det være svært at få råd til en helt almindelig julemiddag. Det gør vi noget ved i Gråsten.

Foreningen KGGO, Gråsten-Adsbøl sognes menighedsråd og SuperBrugsen Gråsten er gået sammen om at samle ind til julehjælpen.

Julemåneden er de gode gerningers tid og det tager man meget bogstaveligt i Gråsten. Inde i SuperBrugsen er flere lokale aktører nemlig igen i år gået sammen for at samle ind til dem, der har søgt julehjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en kæmpe hjælp. Sidste år bidrog indsamlingen med cirka 10.000 kroner, fortæller Svend Schütt i en pressemeddelelse. Han er formand i KGGO og står for at samle ind til julehjælpen.

Det er mere håndgribeligt. Man kan donere det, man selv synes, der er råd til. Og man kan samtidig vise sine børn, hvordan man kan hjælpe andre.

“Jeg synes, det er en god idé. Jeg kan bedre lide at støtte det nære, frem for at sende penge langt væk”, siger Mie Hansen, der er kunde i SuperBrugsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Du kan sagtens nå det endnu vi går nu ind i sidste uge, du finder indsamlingsstanderen midt i butikken, fandt du den ikke så spørg ved kassen, SuperBrugsens personale hjælper gerne”, siger Jesper Thomsen som er brugsuddeler i SuperBrugsen Gråsten.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...