Grænsekontrol kan forlænges på nye præmisser

25. september 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Selv om Danmarks grænsekontrol ifølge EU’s regler skal ophøre den 11. november, kan kontrollen fortsætte, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Regeringen skal blot indføre den på ny under en anden paragraf i Schengen-reglerne end hidtil og Danmark kan eksempelvis bruge risikoen for terror som begrundelse, oplyser EU-Kommissionen.

Hidtil har Danmarks formelle begrundelse for grænsekontrollen været risikoen for migrationsstrøm, fordi Grækenland i 2015 og 2016 ikke havde kontrol over EU’s ydre grænse. Migrationen er i dag mere under kontrol, og Danmark kan ikke længere få forlænget kontrollen under den pågældende Schengen-paragraf. Derfor skal den nuværende grænsekontrol slutte i november, skriver kommissionens talsmand Natasha Bertaud i en mail.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så fortsætter hun:

“Når det er sagt, har medlemslandene mulighed for midlertidigt at genindføre grænsekontrol i tilfælde af en anden alvorlig trussel mod sikkerhed eller den offentlige orden, som ikke hænger sammen med manglerne i kontrollen af den ydre grænse i Grækenland”, skriver hun.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...