Gråsten: Æblefestivallen inviterer til Æblebanko

24. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Frivillige i Gråsten står i år for femte år i træk bag Gråsten Æblefestival og præsenterer i år en nyhed, nemlig Æblebanko, som finder sted fredag den 12. oktober kl. 14-15.30 i Æblefestteltet, der er opvarmet og har gulv overalt.

Man kan købe kaffe og kage i teltet hos KGGO, som også fra kl. 13 står for salg af bankoplader til 10 kr. per stk. Det bliver Majbritt Clausen fra Egernsund, der råber numrene op og styrer slagets gang ved Æblebanko’et. Hun er en rutineret opråber, som mange kender fra lotto i Egernsund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Støtte til festivalen

Det nye Æblebanko er et initiativ, som skal hjælpe Gråsten Æblefestival med at blive mere selvbærende økonomisk. I de første år fik festivalen økonomisk støtte fra Sønderborg Kommune, men den støtte trappes nu ned.

“Så når man deltager i Æblebanko’et, er man også med til at sikre fremtiden for festivalen”, siger Svend Schütt fra festivalens styregruppe i en pressemeddelelse.

Han er også formand for KGGO, som står for kaffesalget ved festivalen. I kaffebaren – og allerede nu i bl.a. SuperBrugsen i Gråsten – kan man i øvrigt også købe et æblefestivalkrus til 50 kr., inkl. opfyldning med kaffe eller te og et stykke kage på festivalen. Indtægten går ubeskåret til festivalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præmier modtages med tak

Gråsten Æblefestivals styregruppe har nu travlt med at indsamle Æblebanko-præmier blandt forretninger i Gråsten og omegn. Har man en præmie, man gerne vil skænke til Æblebanko, så vil den blive modtaget med stor taknemmelighed.

Præmie-donorer kan skrive eller ringe til Louise Johnsen på [email protected] eller mobil:  2790 0359

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...