Gråsten er fortsat sikret rent drikkevand

16. november 2018 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af november 2018 lægger Sønderborg Forsyning en ny vandledning fra nye boringer i Gråsten skoven under Ravnsbjergvej og videre til det nye og topmoderne vandværk, der blev taget i brug i 2016.

“Vi foretog en række boringer i Gråsten skovene sidste år og her kunne vi se, at der er masser af rent vand i området”, siger projektleder hos Sønderborg Forsyning, Susanne Vesten og fortsætter:

“Vandet fra de nye boringer er naturligvis blevet testet for både de nye og de mere velkendte pesticider, der for nylig er kommet fokus på. Men vi har ikke fundet noget, og risikoen for at finde pesticiderester i disse boringer er meget tæt på nul, da der aldrig er blevet brugt sprøjtegifte i skoven”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Industri-området sikret

De nye boringer, der forsyner Gråsten Vandværk, har rigelig kapacitet til at forsyne både Gråsten og omegn – og de mange virksomheder i området. I slutningen af november bliver der således lagt to nye vandledninger fra vandværket og ud til Ahlmannsvej. Langt størstedelen af vandforbruget ligger nemlig i industriområdet ved Ulsnæsområdet og på Teglværksvej.

“I dag har vi kun én vandledning under jernbanen, og den er af ældre dato og lavet af støbejern. Med de nye vandledninger under jernbanen fremtidssikrer vi også vandforsyningen til industriområderne”, forklarer Susanne Vesten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen takststigninger

Investeringerne i vandforsyningen i Gråsten samt et nyt vandværk i Havnbjerg sker uden, at det bliver nødvendigt at hæve taksterne i 2019, og der kommer heller ingen takststigninger som følge af en omstridt skattesag. Dermed kan borgerne i Gråsten – og alle andre, der er får vand fra Sønderborg Forsyning – fortsat glæde sig over at have nogle af de billigste vandpriser i området.

“Vandværkerne fik i sidste uge medhold i Højesteret, og det betyder, at vi i Sønderborg Forsyning faktisk får penge tilbage fra Skat, naturligvis til glæde for vores kunder” siger Susanne Vesten.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...