Gråsten Fjerkræ: Tag hensyn til miljøet – spis kylling

26. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gråsten Fjerkræ roser minister for sundhedsmæssige initiativ og kritiserer samtidig magtfuld organisation for dårlig information og konservatisme. Efterlyser holdningsmæssig ændring, der kan sikre forbrugerne miljørigtige fødevarer.

”Spis sundt – spis kylling”.

Under det slogan søger Gråsten Fjerkræ nu at gøre de danske forbrugere opmærksomme på, at ønsker de at spise kød, der både er proteinrigt, sundt og har et minimalt CO2 aftryk, så er svaret kylling.

“Fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen fortjener al mulig ros for nu at ville investere i tiltag, der skal sikre mere sunde fødevare. Det efterlyser forbrugerne, og derfor er det beskæmmende, at en magtfuld organisation som Landbrug & Fødevarer næsten udelukkende koncentrerer sig om okse- og svinekød. De glemmer – ligesom mange af mine kolleger i branchen – at fortælle om kyllingekødets fortræffeligheder”, siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammenligner man CO2 belastningen ved produktion af både svin og kyllinger med oksekød og lam er den 85 procent mindre. En hel fersk kylling udleder 3,1 CO2 per kg, mens det for svinekød er 3,6 CO2 per kg. Oksekød topper med 19,4 CO2 per kg, mens lammekød svinger mellem 11,5 og 17,4 CO2 per kg.

“Danskerne vil godt spise kyllingekød. Det kan vi se i de shop-i-shop forretninger vi har i Jylland og København, men både indkøbere og butiksplanlæggere er desværre meget konservative. De giver ikke fjerkræ den plads det fortjener.  Vi har brug for en holdningsændring, så danskerne får den nødvendige oplysning, så de kan træffe et objektivt valg. Jeg tror ændringen er på vej. Vi er i en positiv dialog med flere af de store detailkæder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores kyllinger får eksempelvis ikke GMO foder, vandet de drikker er fri for pestisider, kyllingerne har ikke salmonella, og er fri for antibiotika. Derfor burde der være kylling på bordet i et hvert dansk hjem til dagligt”, siger Gunder P. Jensen.

Indenfor de kommende uger vil al emballage på Gråsten Fjerkræs ferske kyllinger være forsynet med det nye logo.

”Vi håber, at kollegerne følger vores eksempel”, siger bestyrelsesformanden.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...