Gråsten: Skal du være med til at plante æbletræer?

24. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sidste år havde en håndfuld familier en hyggelig dag med at plante gråstenæbletræer ved Gråsten Landbrugsskole. Igen i år, søndag den 7. oktober, skal der plantes æbletræer, 100 stk., ved landbrugsskolen, hvor skoleprojektet Haver til Maver holder til. Det sker som optakt til årets æblefestival, der finder sted på havnen 11.-13. oktober.

Alle er velkomne til æbletræsplantningen, og som tidligere år gælder reglen, at når man har været med til at plante mindst ti træer, kan man få et træ med hjem til at plante i sin egen have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle æbletræsplantere mødes på landbrugsskolen ved Den Røde Lade kl. 10, og dagen slutter – som i tidligere år – med en hyggelig gratis frokost.
Man skal tilmelde sig senest søndag 1. oktober hos Kaj Nielsen, der står i spidsen for plantningen: mail: [email protected] eller mobil 40 32 06 73.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...