Gratis beskyttelsesbriller skal forhindre fyrværkeriskader i Sønderborg

Louis Nielsen Sønderborg uddeler beskyttelsesbriller. Arkivfoto

Louis Nielsen Sønderborg uddeler beskyttelsesbriller. Arkivfoto

14. december 2025 Erhverv Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Optiker Louis Nielsen Sønderborg forebygger for syvende år i træk øjenskader hen over nytåret, når de uddeler gratis beskyttelsesbriller.

Sidste nytårsaften kom 210 danskere til skade med fyrværkeri, og omkring hver tredje ulykke ramte ofrenes øjne. Cirka 70 procent af de tilskadekomne havde ikke beskyttelsesbriller på, og derfor er Louis Nielsen Sønderborg, i samarbejde med Dansk Blindesamfund og Øjenforeningen, i gang med at uddele gratis beskyttelsesbriller.

Brillerne kan fås i to versioner – en, der kan tilpasses, så den passer til både børn og voksne, og en version, der kan bruges over almindelige briller.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en myte, at almindelige briller beskytter tilstrækkeligt mod fyrværkeri – det gør de ikke. Derfor er det vigtigt med en tætsluttende beskyttelsesbrille ud over sine almindelige briller, både hvis man tænder lunten, og hvis man nyder synet af fyrværkeri udendørs,” siger Henrik Laursen, der er klinisk chef i Louis Nielsen.

Louis Nielsen, Øjenforeningen og Dansk Blindesamfund opfordrer til at huske de gode fyrværkeriråd; aldrig at tænde fyrværkeri, mens det holdes i hånden, og sørg for at holde sikker afstand til antændt fyrværkeri, forsøg aldrig at genantænde fyrværkeri, der ikke virker, brug ikke ulovligt fyrværkeri eller fyrværkeri, beregnet til professionelt brug, og brug altid godkendte, tætsiddende beskyttelsesbriller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskyttelsesbrillerne uddeles fra Louis Nielsen Sønderborg på Jernbanegade – så længe lager haves.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...