Gratis retshjælp i Sønderborg lukningstruet

14. september 2021 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Siden 2012 har det været muligt at få gratis juridisk hjælp fra Sønderjyllands Retshjælp i Sønderborg, men fra november kan det være slut. Retshjælpen mangler frivillige jurister til at bemande den gratis retshjælp, som holder til på biblioteket.

”Det er rigtig trist, at vi nu ser ind i en lukning af retshjælpen i Sønderborg, hvor der årligt er mellem 800 og 1000 personer, der får hjælp hvert år. Men vi mangler nu så mange frivillige, at det ikke længere kan hænge sammen – vi kan simpelthen ikke få dækket vagterne længere”, siger Marianne Betzer, der er stifter af Sønderjyllands Retshjælp og direktør for foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foråret måtte retshjælpen ændre åbningstiden om mandagen til 15-18, i stedet for 13-17, men det er altså ikke længere nok. Derudover er der telefontid tirsdag 15-17 og torsdag 16-18 samt mailhenvendelser, der også skal dækkes af frivillige.

Sønderjyllands Retshjælp har også rådgivninger i Aabenraa og Haderslev, hvor der er samme problem. Faktisk lukkes retshjælpen i Aabenraa også, så man fra november måned må køre helt til Haderslev, hvis man skal have retshjælp.

”Det er langt fra ideelt” siger Marianne Betzer, ”men vi har valgt at holde åbnet det sted, hvor det er lettest at få frivillige, og det ligger mig virkelig meget på sinde ikke at være nødt til at lukke helt. Desværre er vi fremover også ude af stand til at bemande telefonen, men der findes heldigvis andre telefonretshjælpstilbud. Mailen holder vi åben for henvendelser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Retshjælpen hjælper helt almindelige mennesker, der søger svar på juridiske spørgsmål af forskellig art og mange kommer for at få retshjælpen til at vurdere, om de overhovedet har en sag eller ej. ”Det kan være krav fra en udlejer i forbindelse med fraflytning, eller et firma, der pludselig kræver penge for noget man ikke har bestilt. Man spørger også om, hvad de skal gøre, hvis skal skilles. Alt det kan vi hurtigt hjælpe folk videre med”, siger Marianne Betzer

Alle borgere har ret til mundtlig rådgivning fra en retshjælp, mens skriftlig hjælp alene er forbeholdt de økonomisk dårligst stillede. Retshjælpen fører ikke retssager og hjælper ikke med decideret advokatarbejde som fx hushandler, testamenter mv.

19. marts 2024 REGIONALT, Samfund

Grænseovergangen i Kruså lukkes i fire timer

19. marts 2024 REGIONALT

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Det skyldes, at teltdugen ved grænseovergangen skal skiftesEfter planen lukkes der fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø […]

Læs mere...