Gravearbejdet i Adsbøl er afsluttet før planlagt

Gravearbejdet er afsluttet, og trafikken kan igen køre gennem Adsbøl.

Gravearbejdet er afsluttet, og trafikken kan igen køre gennem Adsbøl.

26. januar 2026 Gråsten Skrevet af: Michael Kjær

Gravearbejdet i Adsbøl er nu afsluttet – og endda en uge før planlagt. Det betyder, at byen igen er åben for gennemkørsel, og at trafikanter og pendlere på Sønderborg Landevej kan køre gennem byen som normalt.

Arbejdet har stået på i forbindelse med etableringen af en ny fjernvarme-transmissionsledning, som fremover skal være med til at sikre varmeforsyningen til området. Med projektets afslutning falder en periode med afspærringer og ændrede trafikforhold dermed på plads tidligere end forventet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Sønderborg Varme er der tilfredshed med, at opgaven kunne gennemføres hurtigere end planlagt. Samtidig lyder der en tak til både beboere og de mange bilister, der har måttet væbne sig med tålmodighed, mens arbejdet stod på.

Med vejen genåbnet vender hverdagen tilbage til normalen i Adsbøl, hvor gennemkørende trafik igen kan passere uden omveje.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...