Grillbar brændt ned

Brand i grillbar. Bachs FOTO
Brand i grillbar. Bachs FOTO
2. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Klokken 05:08 mandag morgen blev der meldt brand i Tulip Grill House i Center Øst i Sønderborg og mandskab fra brandstationen i Sønderborg var hurtigt fremme og tilkaldte herefter assistance fra Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn og Hørup Frivillige Brandværn samt tankbilerne fra Ullerup Frivillige Branværn og Sydals Frivillige Brandværn.

Branden havde fået så godt fast, at grillbaren ikke stod til at redde.

“Vi reddede vaskehallen og de omkringliggende bygninger”, siger Beredskab Sønderbogs indsatsleder, Jesper Grau, til SønderborgNYT.

Chris Thorning Vesterdal fra politiet fortæller, det er for tidligt at spå om årsagen til branden.

“Men det er selvfølgelig noget, vi skal have efterforsket”.

Brandteknikerne kommer til Center Øst mandag.

Du kan SE BILLEDER HER.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...