Grøn fjernvarme luner i det kommunale CO2-regnskab

19. november 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Visionen om et CO2-neutralt område i Sønderborg i 2029 blev vedtaget af et enigt byråd tilbage i 2007 og for at holde øje med, at Sønderborg Kommune i den forbindelse lever op til sin rolle som frontløber bliver der hvert år lagt et CO2-energiregnskab frem.

Regnskabet for 2019 er netop præsenteret for Økonomiudvalget og det viser, at Sønderborg Kommune som virksomhed har reduceret sin CO2-udledning med 55,7 procent siden 2007.

”Det er meget glædeligt, at der er fuld fart på den grønne omstilling. CO2-regnskabet er meget vigtigt for os, fordi det viser, at kommunen som virksomhed også selv kan tage den medicin, som vi beder alle andre om at tage for at gennemføre en grøn omstilling. Som den største virksomhed i Sønderborg-området er det vigtigt, at vi holder linjen og viser vejen for at komme i mål med CO2-reduktionen”, siger Erik Lauritzen, borgmester og formand for Økonomiudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunens fine resultat i 2019 hænger blandt andet sammen med, at fjernvarmeselskaberne i kommunen går fra naturgas til grøn fjernvarme. Sådan blev det i Broager sidste år og i nærmeste fremtid skifter også Havnbjerg fra naturgas til grøn fjernvarme. Indkøbet af naturgas til opvarmning af kommunens bygninger er siden 2007 skåret ned med 59 procent.

Medvirkende er også, at nogle bygninger er solgt, mens andre er gået over på grøn fjernvarme eller forsynet med varmepumpe.

”Vi er foran delmålet for 2020 og kigger vi ind i fremtiden, tager elektrificeringen af samfundet endnu mere fart og det vil også påvirke CO2-belastningen fra energiforbruget i kommunen. Der opsættes flere og bedre ventilationsanlæg og varmepumper, der ganske vist øger elforbruget, men til gengæld betyder, at olie og naturgas kan udfases”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der vil også komme flere elbiler, som øger elforbruget, men udfaser benzin og diesel. Strømmen har aldrig været grønnere end nu, og dermed er vi med til at sikre et lavt CO2-aftryk”.

I forbindelse med Corona har Sønderborg Kommune taget betydelige lån, som i vid udstrækning bliver anvendt til at fremrykke ombygninger og nybyggerier. Disse projekter vil erstatte ældre bygninger, der ikke er energivenlige og det vil også være med til at reducere energiforbruget i kommunale bygninger.

19. marts 2024 112, Sønderborg

Så indbrudstyven løbe ud fra indkørslen

19. marts 2024 112

Mandag aften kort før klokken 22 kom en mand hjem til Dybbøløstenvej i Dybbøl – og han så en person komme løbende ud fra indkørslen og sætte sig ind på passagersædet i en mørk stationcar – muligvis en Audi eller en BMW – som havde tildækkede nummerplader og køre fra stedet. “Det viste sig, der […]

Læs mere...