Gråsten Maskinservice lavede et kalkuleret underskud

René og Eskild Abramsen med Thomas Dehnfeld til venstre. Pressefoto

René og Eskild Abramsen med Thomas Dehnfeld til venstre. Pressefoto

22. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De store toneangivende danske virksomheder bliver fremover udsat for krav, som de helt naturligt sender videre til de virksomheder, de samarbejder med. Kan virksomhederne ikke leve op til kravene, mister de ordre, og opgaven går videre til en konkurrent.

Det er den verden Gråsten Maskinservice befinder sig i. Gråsten Maskinservice har igennem de seneste tre år været ISO 9001 og ISO 14001 certificeret. I det seneste år har man arbejdet yderligere med procesoptimering og implementering af ISO 45001.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kombineret med investeringen i en ny 5-akslet CNC-styret fræser og implementeringen af et nyt ERP-administrationssystem førte til at virksomheden i 2023 kom ud med et underskud på 884.000 kr.

”Der er tale om et kalkuleret underskud”, siger direktør René Abramsen, der i 2016 overtog virksomheden efter sin far Eskild Abramsen.

”Det er første gang, vi har underskud, men det har været nødvendigt for, at vi kan bevare vores konkurrencedygtighed, og samtidig øge automatiseringen af arbejdsprocesserne. Den automatisering er vigtig, når det er vanskeligt at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. I år forventer vi dog et positivt resultat”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Halvdelen af Gråsten Maskinservices omsætning kommer fra traditionelle underleverandøropgaver med dreje- og fræseopgaver i stål, aluminium, plast og rustfrit- og værktøjsstål. Den anden halvdel kommer fra udvikling af specialmaskiner og produktionslinjer, der anvendes af danske virksomheder i bl.a. Japan, USA, Tyskland, Vietnam og Thailand samt store dele af Europa.

Grundlæggeren af virksomheden Eskild Abramsen har siden generationsskiftet i 2016 været en del af selskabets bestyrelse, men nu har han valgt at sige stop. I bestyrelsen er han netop afløst af virksomhedskonsulent Thomas Dehnfeld. Bestyrelsen består derudover af René Abramsen, formand og ejer, samt hustruen Malene Lund Abramsen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...