Guderup: Folk skal stoppe med at fodre gæs

26. marts 2019 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Guderup har – midt i byen – et grønt åndehul, som trækker mange på en gåtur.

Desværre har mange af de besøgende mad med til ænderne i søen – selv om det er forbudt at fodre dem. Ænderne er nemlig ikke ænder, men derimod gæs, og det er en ganske anden sag.

“Gæs overgøder de steder, de indtager. Deres ekskrementer er over alt, og de ødelægger livet i søen og vegetationen på land – ud over, at det er ulækkert at gå i. Samtidig opfører gæs sig anderledes end ænder, når de har unger – gæs bliver aggressive. Vi vil således af flere grunde gerne af med gæssene i Guderup Mose. Desværre har skiltene ikke fået folk til at holde op med at fodre gæssene, så vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre….. ud over at opfordre endnu engang og sætte flere skilte op, så man ikke kan undgå at se dem, siger” afdelingsleder Hanne Bruuni en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestanden af gæs i og omkring Guderup Mose er efterhånden på over 100.

Og problemet med gæs vil kun vokse de kommende år, hvis ikke fodringen stopper.

Det er nemlig sådan, at gæs ofte vender tilbage til det sted, hvor de blev ruget ud og levede som gæslinger.

 

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...