Handelsstandsforeninger får støtte til blomsterudsmykning

Flotte blomsterdekorationer i bymidterne. Arkivfoto: Vores Sønderborg

Flotte blomsterdekorationer i bymidterne. Arkivfoto: Vores Sønderborg

17. marts 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Der er penge på vej fra Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst til de lokale handelsstandsforeninger i Sønderborg, Gråsten og Nordborg, efter at Vores Sønderborg har ansøgt om støtte til finansiering af blomsterudsmykning i bymidterne samt på Kong Christian den X’s Bro i perioden medio maj 2025 til primo oktober 2025.

Udvalgets formand, Kjeld Stærk fra Venstre, ser blomsterudsmykningen som en styrkelse af handelsbyerne:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Blomsterudsmykningen bidrager til den gode oplevelse for kommunens borgere såvel som turister, og vi har derfor bevilliget 100.000 kroner til Vores Sønderborg og 35.000 til henholdsvis Nordborg Handel og Gråsten Handel til blomsterudsmykning i bymidterne i 2025. Dette vil være i lighed med donationen i 2024”, siger Kjeld Stærk til SønderborgNYT og tilføjer:

”Vi skal stræbe efter at få mest muligt for pengene, og derfor giver det mening gennem et samarbejde med de tre handelsstandsforeninger at undersøge muligheden for et fælles indkøb”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bjørn Allerelli Andersen fra Socialdemokratiet og næstformand i udvalget bakkede også op om forslaget:

”Ansøgningen imødekommes med 100.000 kroner til finansiering af blomsterudsmykning i Sønderborg midtby samt på Kong Christian den X’s Bro, og der tildeles ligeledes 35.000 kroner til Gråsten Handel og 35.000 kroner til Nordborg Handel til blomsterudsmykning i bymidterne i 2025, hvilket flugter med aftalen om, at vi gerne vil støtte de gode initiativer i hele kommunen”, siger Bjørn Allerelli Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og med finansieringen på plads kan vi alle blot vente til maj, hvor bymidterne i Sønderborg, Gråsten og Nordborg vil være prydet med flotte blomsterdekorationer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...