Handicaprådet vil oprette forening som kan søge støttekroner til andre foreninger

17. februar 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Ti almene idrætsforeninger har indenfor den seneste årrække oprettet tilpassede hold til voksne udviklingshæmmede i samarbejde med afdelingen Psykiatri og Handicap. Enkelte af foreningerne har fået penge til drift af deres hold fra kommunens uddeling af § 18-midler. Pengene er primært gået til udgifter forbundet med deltagelse i Parasport Danmarks idrætsturneringer for idrætshold med deltagere med udviklingshandicap.

Folkeoplysende idrætsforeninger har hidtil kunnet søge § 18-midler, hvis foreningens aktiviteter blev vurderet som sociale og sundhedsfremmende tilbud samt henvendte sig til § 18-midlernes målgruppe. For at opfylde betingelserne for at søge § 18-midlerne, skal det fremgå, at foreningens formål er, at foreningen tilbyder sociale og sundhedsfremmende tilbud til mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

En præcisering af vejledningen betyder, at det fremover er foreningens vedtægtsmæssige formålsbeskrivelse, der er afgørende for om foreningen kan søge § 18-midler i Sønderborg Kommune.

I praksis betyder det, at de almene idrætsforeninger med sociale og sundhedsfremmende tilbud til mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed ikke længere kan søge § 18-midler i Sønderborg Kommune.

Handicaprådet vil derfor tage initiativ til at oprette en ny forening, der kan søge § 18-midler på vegne af de folkeoplysende foreninger. Som medlemmer inviteres borgere fra målgruppen, foreningsfrivillige og pårørende til borgere fra målgruppen til at tage del i foreningens fremadrettede arbejde – og det er et punkt på dagsordenen til det næste møde i Handicaprådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handicaprådet tager på den måde initiativ til oprettelse af foreningen, som derefter vil eksistere uafhængigt af Handicaprådet.

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...