Handicapvenlig badebro ved den sorte badestrand

12. august 2021 Samfund

Nu skal der bygges en handicapvenlig badebro på stranden ved Idrætshøjskolen også kendt som Den sorte badestrand. Kommunen skriver i en pressemeddelelse, at forberedelserne til byggeriet snart går i gang.

Til efteråret bliver det muligt for alle, og særligt for borgere med handicap, at komme hurtigere og nemmere i vandet i Sønderborg. For her åbner en ny handicapvenlig badebro på stranden ved Idrætshøjskolen i Sønderborg, også kendt som Den sorte badestrand.

Det er Byrådet, der i forbindelse med coronasituationen besluttede at tildele 5,8 millioner kroner til et handicapvenligt badeanlæg i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sønderborg Kommune, der står for den nye handicapvenlige badebro i samråd med Handicaprådet og idrætshøjskolen. Og formanden for Sundhedsudvalget, Helge Larsen, ser frem til den kommende opgradering.

”Det har længe været et ønske med en handicapvenlig badebro, hvor vi både kan tilgodese borgere med handicap, men også alle andre ved at give dem en helstøbt badeoplevelse. Vi får nu et samlet anlæg i form af en badebro med en fast rampe, som fungerer som handicapvenlig adgang ned i vandet”, siger Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og nu går forberedelserne så småt i gang. Den eksisterende badebro fjernes i forbindelse med opførelsen af den nye badebro, som skal være klar lige før efterårsferien. Det glæder formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard.

”En handicapvenlig badebro bliver en løsning for alle borgere, besøgende og turister med og uden handicap. Placeringen ved Den sorte badestrand giver rigtig god mening, da det er en rolig og velbesøgt strand. Samtidig findes der allerede et handicapvenligt toilet og parkeringsmuligheder, og terræn- og strømforhold vurderes at være de mest optimale for badegæsterne. Badebroen bliver bygget op i stål og træ, da materialerne og farverne falder naturligt ind i landskabet”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden suppleres den eksisterende toiletbygning med en bygning til omklædning for borgere med handicap og opbevaring af strandkørestole.

 

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
22. marts 2023 Augustenborg, Samfund

Sund & Bælt har undersøgt havmiljøet mellem Als og Fyn

22. marts 2023 Augustenborg

Sund & Bælt har netop gennemført geofysiske undersøgelser i farvandet mellem Als og Fyn for at få indsigt i havmiljøet i forbindelse med eventuel fremtidig fast forbindelse mellem Als og Fyn. Resultaterne skal nu analyseres, så de kan indgå i den samlede forundersøgelse af projektet. ”Det er et vigtigt led i forundersøgelsen, at vi indsamler […]

Læs mere...