Hansson Erhverv opnår kvalificering til DGNB-certifikat i guld med sandwichpaneler

Pressefoto
Pressefoto
3. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Hansson Erhverv, der udlejer erhvervsejendomme i Sønderborg, tog i slutningen af 2021 første spadestik i en 30.000 kvadratmeter stor udstykning i den nordlige ende af hovedstaden på Als. Den første udlejningsejendom på 3.000 kvadratmeter er netop blevet færdig og Larsen Strings, der er verdens største forhandler af strenge til blandt andet violiner, er flyttet ind.

Den nye ejendoms facade er blevet beklædt med sandwichpaneler fra Lindab, og det er der – ifølge Mads Hansson, der er direktør hos Hansson Erhverv – en række grunde til.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en del af vores masterplan, at byggeriet skulle være så bæredygtigt som muligt. Og med Lindabs sandwichpaneler har vi fået en facade, der hjælper os til, at byggeriet har fået en præ-guld-certificering fra DGNB”, forklarer Mads Hansson i en pressemeddelelse.

“Det bør dog nok præciseres, at vi endnu ikke har modtaget den endelige certificering endnu, men alene har fået en præ-certificering i guld fra DGNB. Den endelige certificering kommer først når alle dokumenter, bilag, beregninger, undersøgelser osv. er indsendt til Rådet for bæredygtigt byggeri, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nem montering

Traditionelt har Hansson Erhverv lavet facader med for eksempel betonelementer, men ud over en bedre bæredygtighed er Lindabs paneler også betydeligt nemmere at montere og i sidste ende et prisvenligt valg.

“Panelernes EPD, miljøvaredeklaration, er meget flot og attraktiv for os. Vi sparer typisk maling, gips, træ og et hav af skruer ved at sætte sandwichpaneler op”, siger Mads Hansson og fortsætter:

“Fordi panelerne er så hurtige at montere på væggene, minimerer vi også fugtpåvirkningen. Det er positivt, så vi undgår fugtproblemer senere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig pointerer direktøren, at samarbejdet med Lindab har været til stor gavn for udlejningsvirksomheden, da de har fået en masse data og dokumentation til at klare kravene til DGNB, men også de nye krav til LCA, livscyklusanalyse.

“Da det var nødvendigt at få en særlig brandklassificering til DGNB-certificeringen, gik Lindab konstruktivt ind i processen og hjalp os med at få den nødvendige dokumentation til at opnå klassifikationen”, forklarer Mads Hansson.

Ud over dokumentation med beregninger hjælper Lindab i øvrigt også flere kunder med opstalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nødvendigt, men også ønskeligt

For Mads Hansson og resten af virksomheden er bæredygtighed og grønt byggeri i det hele taget blevet et vigtigt punkt på forretningsdagsordenen de seneste år.

“Vi har en forpligtelse som virksomhed til at hjælpe klimaet og minimere vores CO2-aftryk. Men det er også et krav, der kommer udefra blandt vores lejere og på grund af lovgivning. Det er en situation, hvor alles interesser og ønsker går i samme retning”.

“Som udlejer er det naturligvis vigtigt og altafgørende, at investeringerne kan betale sig. Men også her er grønt byggeri godt på flere måder. Når vi bygger udlejningsejendomme med for eksempel DGNB-certificeringer, er vi attraktive for lejerne og får typisk en konkurrencefordel, da lejerne i dag konkret efterspørger denne type byggeri – blandt andet på grund af eksterne krav. Samtidig er det også mere attraktivt for os at hente kapital til denne type af byggeri, mens værdien generelt set også er højere”, siger Mads Hansson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste etape af udstykningen i Sønderborg begynder i foråret.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...