HAPPI-projekt: 3.300 almene lejeboliger kan blive mere klimarigtige

Arkivfoto

Arkivfoto

3. april 2018 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag var en stor flok boliglejere fra Sønderborg samlet i Farverihallen i EUC Syd, hvor Henrik Bielefeldt fra ProjectZero fortalte kort om Happi-projektet, der handler omn at få energirenoveret  så mange som muligt af de 3.300 lejeboliger, der er indenfor kommunegrænsen.

“Der er kommet en pose penge fra EU, som vi kan bruge på forundersøgelserne til energirenoveringerne”, siger Henrik Bielefeldt. For pengene skal man blandt meget andet undersøge, hvordan energirenoveringerne skal finanseres.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det giver også mening at undersøge, hvordan der skal energirenoveres og at få lagt en køreplan for renoveringerne”, siger Henrk Bielefeldt. Desuden skal der laves en plan for den informationsstrøm, der skal flyde ud til beboerne.

“I sidste ende, så er det jo jer lejere, der bestemmer, om der skal ske noget i jeres afdeling eller om der ikke skal”, siger han.

Lidt tal

Hvis de 3.300 lejeboliger bliver energirenoveret, så falder CO2-udledningnen med 2.000 tons om året.

Der vil samlet blive sparet 11.000.000 KWh om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Energirenoveringerne løber op i 114 millioner kroner.

Vi gør det sammen

“Her i Sønderborg har vi gang på gang vist, vi er gode til at samarbejde og vi er allerede langt fremme i ProjectZero-visionen og på mange andre områder”, siger borgmester Erik Lauritzen.

“Vi ved også, at de lavthængende frugter i ProjectZero-visonen er plukket og nu bliver det mere svært. Heldigvis støtter EU – og det er ikke tilfældigt, de gør det. Vi har vist, vi gør noget”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen er ikke bekymret for, om de almene boliger i Sønderborg bliver energirenoveret eller ej.

“Tro mig. Det kommer til at ske”, siger han.

“Vi skal bare være gode til hele tiden at snakke sammen. Hvis nogen føler, at noget trækkes ned over hovedet på dem, så sætter de hælene i”, siger borgmesteren.

Husejerne skal gøre mere

Ikke nok med at lejeboligerne skal være mere klimarigtige.

“De private husejere skal også gøre mere, Vi skal have mere lokalt produceret, grøn, energi – og vi skal have udpeget flere steder til solcelleparker”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gevinsten er bedre sammenhold, sparede penge og flere arbejdspladser”.

Fantastisk vi fandt sammen

Fra Sønderborg Andels Boligforening deltog Vivian Engelbredt, som sætter pris på, der er mulighed for, at boliglejere på sigt kan spare penge.

“Og det er jo fantastisk, at alle boligforeningerne er gået sammen om at gøre en lille bid af verden en smule grønnere”, siger hun.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...