Har du en brugt ‘jernhest’ du vil donere?

27. december 2022 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Hos Cyklistforbundet har man en ambition om at tilbyde en cykel til de af de ukrainske flygtninge, der nu kunne ønske sig sådan en. Men der mangler stadig en del ‘jernheste’, skriver Cyklistforbundet.

”Lige nu mangler vi i alt 1.285 cykler, heraf 225 i Syddanmark, for at vi kan give en cykel til alle, der ønsker det. Så vi opfordrer alle til at overveje, om den ældre cykel i garagen måske skal videre til en, der har mere brug for den. Vi håber, at folk har tid i juleferien til at give en hånd til nogle, der har behov”, siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbage i marts lancerede Cyklistforbundet og Transportministeriet projekt ‘Giv en cykel’, og siden er der formidlet godt og vel 1.900 cykler – de 1.400 direkte igennem projektet, resten er cykler, der er formidlet lokalt med udspring i ‘Giv en cykel’.

Det er frivillige, der står for selve den lavpraktiske formidling af cykler mellem de, der donerer og de ukrainske flygtninge, der gerne vil have en brugt cykel. Og ligesom der lige nu mangler cykler, så kunne ‘Giv en cykel’ også godt bruge flere frivillige formidlere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De gør et kæmpe arbejde, men der mangler cykler over hele landet og især i de større byer ser vi stor mangel. Vi har 35 nu i hele landet, men vi kan sagtens bruge mange flere, der er eksempelvis kun seks i Region Syddanmark”, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Har du en cykel og kunne du godt tænke dig, at give den en ny ejermand, så kan du se hvordan på givencykel.dk.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...