Haug-IT fylder 20 år og det fejres

Michael Fløe Haug. Pressefoto
Michael Fløe Haug. Pressefoto
9. august 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fokus på service er hemmeligheden bag Haug-ITs succes med over 200 aktive kunder. Nu fylder virksomheden 20 år.

”Alle steder i forretningsverdenen er det vigtigt, at du er bevidst om at yde en god service. Det handler om at tjene andre og give dem en god oplevelse”, siger 56-årige Michael Fløe Haug i en pressemeddelelse.

Netop den ambition er vigtig, og har været så krævende, at han i en periode blev ramt af stress og måtte ændre på de daglige metoder for at strukturere hverdagen, for derigennem at få styr på opgaver, aftaler og arbejdstid. Men nu kan han på trods fejre 20-års jubilæum i sin virksomhed Haug-IT i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Fløe Haug er uddannet elektronikmekaniker fra Sønderborg Sygehus og har efter militærtiden uddannet sig til elektroniktekniker. Med den baggrund i bagagen har han på sit omfattende CV med ansættelser i bla. S&W Medicoteknik i Aabybro, INFOCOM i Sønderborg, Danfoss, LM Glasfiber i Lunderskov, BC Syd i Sønderborg og Dansk Tennis Forbund.

Hos Danfoss var en af opgaverne at projektere et online samlingssted for produktspecialiter i hele verden og hermed var interessen for webløsninger vakt. Som konsulent i Dansk Tennis Forbund fik Michael Fløe Haug lavet online løsning for resultatformidling i forbindelse med Davis Cup kampe. Sideløbende med ansættelsen hos BC Syd og DTF begyndte han at skabe hjemmesideløsninger for en række organisationer og virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2004 besluttede han at lave sit eget firma, Haug-IT. Udgangspunktet er, at alle kunders behov er forskellige og at skabe den rigtige løsning for den enkelte kunde.

Det er blevet en succes. Michael Fløe Haug udvikler design og motor i de enkelte web-løsninger, mens indholdet primært skabes af kunderne. På nuværende tidspunkt har Haug-IT godt 200 aktive kunder i Danmark, Norge, Færøerne, Island og England.

I dag har Haug-IT specialiseret sig i løsninger til musik- og kulturforeninger, boligforeninger og andre større og mindre virksomheder. En af Haug-ITs første større kunder var i øvrigt en af landets største isenkram-virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Fløe Haug har tidligere i karrieren beskæftiget flere medarbejdere, men med det nuværende setup af stabile systemer og kunder, udgøres virksomheden i dag af Michael Fløe Haug og hustruen Anne, der er uddannet pædagog.

Nej tak til gaver, men…

Jubilæet markeres ved en reception den 23. august i loungen i Sydjysk Sparekasse Skansen.

”Vi har ikke brug for vin og andre lækkerier. Som verden ser ud i dag, med hyppigere naturkatastrofer er det mere nødvendigt at støtte ShelterBox med en donation. De rykker ud til verdens brændpunkter og hjælper folk i nød”, siger Michael Fløe Haug, der samtidig fortæller, at det er Mogens Jensen fra Sønderborg, der står i spidsen for den danske afdeling af den internationale organisation.

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...