Hedder det E klub eller æ klub – er du forvirret?

Alsingergildet er altid klar med gode råd om den lokale dialekt. Pressefoto
Alsingergildet er altid klar med gode råd om den lokale dialekt. Pressefoto
8. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

’Æ æ u o e ø i e å’.

Det er en af de alsiske sætninger, vi tester ’udenbys’ venners sprogøre med. Kan de mon høre, at vi siger ’Jeg er ude på øen i åen’?

Vi oplever heldigvis i Alsingergildet en stor, måske endda stigende, interesse for vores dejlige dialekt. Rikke Thomsen er en af dem, der virkelig skubber til den positive interesse for sønderjysk. Og vi oplever foreninger, klubber og sågar firmaer, der vælger at tage et alsisk navn. Vi jubler – ja, vi kan næsten ikke få armene ned, skriver Alsingergildets oldermand, Herdis Maaløe til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men – for der er et men. Det er et bogstav, der ødelægger glæden. Ja, vi kniber øjnene sammen og får næsten hovedpine, når vi ser det.

Bogstavet, der ødelægger glæden, er æ foran navneord. På Als – og i øvrigt i det meste af det østlige Sønderjylland – siger vi ’e’ foran navneord. F.eks. ’Æ snakke e sproch”. E sproch’.

Det var en torn i øjet på os alsingere, da ’Æ gårne’ flyttede ind på en matrikel øst for Sønderborg og tog sit vestsønderjyske firmanavn med. ’Jeg gårner’, tænkte vi – tja, hvor ’gårner’ han mon hen? Men vi bar over – for erhvervsmanden var ude vestfra og vidste nok ikke, at det på Als hedder ’E gårne’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desværre er andre nu fulgt efter. Vi oplever nu flere firmaer, knallertklubber og foreninger med flere, som sætter Æ foran deres navn. Åh, hvor er det skønt, I bruger den lokale dialekt. Men åh, hvor er det ærgerligt, at I ikke lige forhører jer hos det alsiske dialektselskab om, hvordan det egentlig skal skrives. I kan nemt finde os på www.alsingergildet.dk

Det vil nok føre for vidt, hvis vi skal finansiere nye firmaskilte og ændring af hjemmesider med mere. Men vi vil meget gerne – og helt gratis – rådgive om, hvordan I skriver jeres nye firma- eller foreningsnavn på helt korrekt alsisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er da ’et godt te’boj, it å’?

29. april 2024 Debat, Sønderborg

Debat: Økonomisk straf for skolefravær hjælper på ingen måde børn der mistrives

29. april 2024 Debat

Byrådsmedlem Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver: I denne uge er et lovforslag til behandling i folketingssalen, som efter min mening får alt for lidt opmærksomhed. Det handler om permanent-gørelse af ’Fraværsstraffen’, som gør det muligt for kommunerne at skære i børne- og ungeydelsen, hvis et barn har et højt ulovligt fravær. Det er efter min egen […]

Læs mere...