‘Heine fra Ketting’ fejrer 40-års jubilæum i Odd Fellow Loge 48 Hertha

Heinrich Christian Nielsen. Privatfoto
Heinrich Christian Nielsen. Privatfoto
14. februar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Broder Heinrich Christian Nielsen, kaldet ‘Heine fra Ketting’, som er organist i Odd Fellow Loge 48 Hertha, kan fejre sit 40-års jubilæum i Odd Fellow Ordenen.

Heine Nielsen blev optaget i Loge 48 Hertha den 11. februar 1985, og ikke mange år efter fik han et embede i logen. Han blev organist og skulle sørge for musik til logemøderne – både under selve møderne og efterfølgende, når brødrene samledes til brodermåltid i selskabslokalerne med sang og hygge. Derudover har han også afløst som organist i andre loger i landsdelen, når der har været behov for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikken har altid været en stor del af Heines liv. Som ung spillede han i Slesvigs Fodregiments Musikkorps, han har afløst som organist i flere kirker, og måske er der endda nogle, der husker ham som musiker til bal mange steder. Det skriver Odd Fellow Loge nr. 48 Hertha til SønderborgNYT.

Heine Nielsen har også underholdt med solosang – naturligvis på alsisk – og har ivrigt delt ud af sin viden om musik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heine Nielsen har spredt musik og glæde hele sit liv, og det er noget, brødrene i Loge 48 Hertha er meget taknemmelige for. De ser frem til logemødet den 17. februar 2025, hvor Heine vil modtage Odd Fellow Ordenens 40-års hæderstegn i Ordensbygningen på Slotsbakken.

Til lejligheden er der inviteret gæster, heriblandt Hovedpatriark Willy Budde fra Lejr 15 Dannevirke. Storlogen vil være repræsenteret ved distriktsdeputeret Storsire Per Bjørn-Grove, og også brødre fra andre sønderjyske loger samt logen i Slesvig har meldt deres ankomst.

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...