Hele 4.792.444 turister overnattede i Sønderjylland i 2023

2023 gav en fremgang i turistovernatninger. Foto: Ole Kæhler

2023 gav en fremgang i turistovernatninger. Foto: Ole Kæhler

12. februar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er især tyskere, som har besøgt Sønderjylland – overnatningstallene for december er netop tikket ind og derfor kan Destination Sønderjylland nu også runde turismeåret 2023 af. Netop tyskerne trækker overnatningstallet for Sønderjylland op – og det skete uden for sæsonen.

2022 var et rekordår der bød på flere overraskelser, blandt andet en stigning i danske overnatninger – den udvikling er på et nationalt plan ikke fuldt med over i 2023, hvor de fleste destinationer har oplevet et fald på danske gæster. Det samme afspejler overnatningstallene for 2023 i Sønderjylland, hvor de danske overnatninger endte på 1.930.89, hvilket er et fald på ca. 168.877 danske overnatninger i forhold til rekordåret 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derimod sørgede de tyske gæster for at lukke hullet en smule, med en stigning på 80.763 overnatninger og har dermed igen slået rekorden for overnatninger i Sønderjylland. Også de hollandske overnatninger er endnu engang gået frem i 2023.

Det samlede resultat for 2023 ender på Index 98 i forhold til 2022 og på 4.792.444 overnatninger i de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Når vi sammenligner med det seneste ’normal-år’ – før Corona – så ligger vi i Sønderjylland lunt i svinget og ender samlet set med en stigning på 612.474 overnatninger i de sønderjyske kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og kigger vi isoleret på de tyske overnatninger fra 2023 sammenlignet med 2019, så ser det endnu bedre ud. Her er vi gået fra 2,1 til 2,5 millioner tyske gæster i Sønderjylland – hvilket er en stigning på 450.848 tyske overnatninger.

Stigningen på de udenlandske markeder vækker glæde hos Destination Sønderjyllands direktør Kirsten Rudbeck – men især fordi væksten i de tyske overnatninger er sket udenfor højsæsonen.

”Vi har haft en målsætning om en bæredygtig vækst i Sønderjylland og det er glædeligt at se at vores strategi og kampagneføring målrettet skuldersæsonen har båret frugt” siger Kirsten Rudbeck i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har investeret over en million kroner i markedsføringen af netop skuldersæsonen i Tyskland og Holland og har set flotte resultater på blandt andet vores efterårskampagne med VisitDenmark sidste år”.

Med den flotte stigning udenfor sæsonen – især i januar, marts, maj og december måned – åbner det op for muligheden for sæsonudvidelse af de sønderjyske turismetilbud, der både er til glæde og gavn hos de lokale, men især for det lokale turisterhverv.

”Vi har siden 2019 set en markant stigning i overnatninger udenfor sæsonen – især hos vores udenlandske gæster og det giver helt nye muligheder for vores turismeaktører i forhold til at forlænge deres åbningstider, fastholde personale og dermed få en mere bæredygtig indtægt”, siger Kirsten Rudbeck.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...