Hele 98 strikkeglade kvinder lyttede til Kirsten Jørgensen fra Nuxknitdesign

Strikke-kvinder i Sønderborghus

Strikke-kvinder i Sønderborghus

27. september 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 98 strikkeglade kvinder var mandag aften troppet op i Sønderborghus for at høre Kirsten Jørgensen fra Nuxknitdesign, der fortalte om sine designs, og de fik mulighed for at prøvestrikke mønstret til taskerne og kunne også købe et strikkekit med hjem.

Det er foreningen Garn uden Grænser, som stod for arrangementet.

“Foreningen blev dannet marts måned og vi har allerede 131 medlemmer og jeg må indrømme, at det overrasker mig, at der er så mange”, siger initiativtageren til foreningen, Aase Henriksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aase Henriksen havde heller ikke forestillet sig, der ville komme 98 kvinder til mandagens strikkearrangement.

“En del af dem er ikke medlemmer i vores forening, så noget tyder på, at rigtigt mange kvinder strikker og har brug for at komme ud og hente inspiration og også møde andre, som de kan dele strikkeriet med”, siger Aase Henriksen til SønderborgNYT.

Du kan finde Garn uden Grænsers arrangementer på foreningens Facebookside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...