Hele hotelpersonalet glæder sig til det nye år

4. december 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra nytår hedder har Hotel Comwell det mere lokale navn Hotel Sønderborg Strand og overgangen er langt mere omfattende end blot at sætte nyt skilt på facaden.

Men vigtigst af alt er, at hele personalet glæder sig til nye tider med lokal forankring.

“Det bliver spændende at stå på egne ben, men det er også lidt vemodigt at sige farvel til Comwell, som flere af os har været en del af igennem mange år”, siger nuværende og kommende direktør Helle Miang.

Det letteste for Comwell-koncernen ville være blot at lade Comwell i Sønderborg passe sig selv frem til nytår.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men sådan har det slet ikke været og Comwells hovedkontor har været særdeles hjælpsomme, så overgangen sker så gnidningsløst som muligt”, siger Helle Miang til SønderborgNYT.

“De ønsker os en god start og det sætter jeg stor pris på”.

Meget bliver som nu

Når hotellet skifter navn til Hotel Sønderborg Strand, så kommer der ny hjemmeside og og de nye mailadresser skal heller ikke indeholdet navnet Comwell.

“Men vores hovednummer, 7442 1900, og de andre telefonnumre beholder vi”, siger direktøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når gæster ringer og bestiller værelser, så skriver receptionisterne reservationen ind på computeren.

“Og i samråd med dem i receptionen, så beholder vi det bookingsystem, som vi har i dag”, siger Helle Miang og forklarer, at hun hele tiden har haft sine afdelingsledere med råd, når der skulle tages stilling til de forskellige ting.

“De har så snakket med deres medarbejdere og sådan skal det være, fordi vi alle er en del af processen”.

Indkøbsaftalerne er på plads og det samme er en række andre aftaler, så Hotel Sønderborg Strand fungerer optimalt fra dag ét.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Comwell-årene har Sønderborg Sommer Revy haft faste aftaler med hotellet og det samme har en lang række andre brugere.

“Og de aftaler bliver ført med over i Hotel Sønderborg Strand”, siger Helle Miang, som mener, at det kun er nogle småting, der mangler, inden navneskiftet.

“Vi er så klar, som vi kan blive”, siger hun.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...