Helge Bruhn A/S: Lynhurtig levering er en af styrkerne

Helge Bruhn. Pressefoto
Helge Bruhn. Pressefoto
22. september 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sommetider skal det gå stærkt. Og sommetider skal det går rigtigt stærkt. Det ved de alt om hos smedevirksomheden Helge Bruhn A/S, der bor på Ellegaardvej i Sønderborg. Her er man vant til, at kunder ringer tæt på deadline, når de skal bruge noget for at kunne komme videre.

Derfor har Helge Bruhn A/S stor erfaring med at handle lynhurtigt, når der er behov for det. Ofte går der kun ganske få timer fra første telefonopringning, til kunden kan hente det færdige produkt.

”Det er en af vores helt store styrker, og noget, som kunderne virkelig efterspørger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det siger Leif Mikkelsen, der er administrerende direktør for Helge Bruhn A/S. Recepten for hurtig levering handler om tilgængeligheden af pladerne. Når Helge Bruhn A/S får en ordre, skal de ikke først til at skaffe plader hjem. De er nemlig lagerførende i stort set alt det, kunderne efterspørger.

Uanset om det er aluminium, stål eller rustfrit stål. Lige fra den 1 millimeter tykke aluminiumsplade på 12 kilo til den 25 millimeter tykke stålplade, der vejer hele 900 kilo. Alle pladerne er klar til at komme ind i laserskæreren, så de kan bearbejdes lige efter kundens ønsker.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det betyder, at vi kan levere enormt hurtigt, for vi kan bare gå ud og hente pladen på reolen. Vi har flere gange oplevet at få en ordre klokken 10, og så have ordren klar til kunden klokken 14”, siger Leif Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Udnytter digitale muligheder

Det traditionelle smedearbejde spiller sammen med de højteknologiske muligheder. Kundernes ønsker bliver tegnet ind i et 3D-program. Hos Helge Bruhn A/S anvender de programmerne SolidWorks og Inventor, inden 3D-tegningen sendes videre til laserskæreren eller anden CNC-bearbejdning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved laseren foregår der såkaldt nesting – placering og optimering af skærekonturer på pladen – , så man udnytter pladen bedst muligt. Det er både godt for miljøet og for økonomien.

Når pladen har været en tur igennem laserskæreren, kommer emnet videre til afgrateren, så de laserskårne skarpe kanter kan fjernes. Herefter bliver emnet bearbejdet efter kundens specifikationer med processer som bukning, svejsning, bejdsning, glasblæsning og gevindskæring og eventuelt montage af befæstigelseselementer (stag og møtrikker).

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden CAM/CNC-software anvendes i bukke- og fræseafdelingen. Eksempelvis TecZone Bend, der anvendes til at simulere bukkeprocesser, hvorved eventuelle udfordringer under fremstillingen kan forudses og undgås.

Helge Bruhn A/S leverer til en lang række industrikunder, men der er også mulighed for at private kan gøre brug af virksomheden.

De fleste elementer leveres som underleverandør til større projekter, men virksomheden udfører også helt almindelige dagligdagsting, som hr. og fru Jensen kan genkende. Eksempelvis stålpladen på væggen bag komfuret. Eller plantekasser og højbede i cortenstål, der oxiderer og dermed får en rustrød farve, der aldrig ændrer sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig er Helge Bruhn A/S certificeret til at levere bygningsstål og bærende stålkonstruktioner i henhold til EN1090. Virksomheden leverer i den forbindelse til håndværkere og projekter, der skal bruge bjælker, søjler, trapper, gelændere, altaner og lignende.

De helt rigtige produkter

For nylig blev virksomheden desuden ISO9001-godkendt. Det var kulminationen på flere års målrettet arbejde med kvalitetsledelsessystemer, der sikrer, at der sker løbende forbedringer, så kunderne hele tiden får den kvalitet, de efterspørger.

”Det handler om, at vi hele tiden sikrer, at vi leverer det rigtige produkt til den rigtige kunde i den rigtige kvalitet til den rigtige pris”, siger Leif Mikkelsen.

Han tilføjer, at den slags godkendelser kun kan finde sted, fordi virksomheden har de helt rigtige medarbejdere.

Helge Bruhn A/S’ koncept med hurtig levering meget af de enkelte medarbejdere. De skal være forberedt på, at de pludseligt kan blive nødt til at ”sadle om”, når der kommer en hasteopgave ind, som der ofte gør.

”Vi har nogle rigtig dygtige og fleksible medarbejdere hos os. Vi inddrager også deres viden. Det er ofte dem, der ved om noget kan lade sig gøre eller ej”, siger Leif Mikkelsen.

Han tilføjer, at ordrebehandlerne, der modtager kundernes ønsker, alle har en håndværksmæssig baggrund, så de også hurtigt kan tune sig ind på kundens ønsker.

Helge Bruhn A/S har 26 medarbejdere. Samtidig lægger man vægt på også at være med til at uddanne nye håndværkere, så derfor er der konstant tre eller fire lærlinge i virksomheden.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...