Helge Thiesen stopper efter flere end 30 år som havneassistent

3. februar 2023 Erhverv
Helge Thiesen stopper efter mange år på havnen. Foto: Ole Kæhler
Helge Thiesen stopper efter mange år på havnen. Foto: Ole Kæhler

Fredag bliver en arbejdsdag, som havneassistent Helge Thiesen altid vil huske. Det er nemlig den sidste af rigtig mange dage, hvor han troligt er mødt op ved havnen i Sønderborg.

“Jeg begyndte i 1990 og nu vil jeg på efterløn”, siger Helge Thiesen til SønderborgNYT.

Havnefoged Anders Husted fortalte torsdag til SønderborgNYT, at han har prøvet at fortælle Helge Thiesen om arbejdslivets glæder i håbet om, at han ville tage nogle år mere.

“Det er rigtigt, men arbejdsglæden er brugt op”, siger Helge Thiesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også fritidsfiskerne, som har deres både liggende ved ‘Hypokonderbroen’, er synes, det er trist, at Helge Thiesen stopper.

“Han er en god mand, som har styr på tingene og han har altid holdt vores bådebro i fin orden. Og lige så vigtigt er, at han er til at snakke med”, siger Jørn Thrane og Henrik Christensen, også kaldet Prins Henrik, blandt fritidsfiskerne.

De to fritidsfiskere fandt Helge Thiesen, da han holdt formiddagspause og gav ham nogle specialøl i afskedsgave.

“Og dem får han masser masser af tid til at hygge sig med”, siger de.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helge Thiesen fortæller, at havnen i Sønderborg en gang var en erhvervshavn med masser af trafik.

“Men det er stille og roligt blevet til noget andet og inden længe bliver der bygget boliger på området mellem havnekajen og Sundgade. Så må vi se, hvad der sker med de sidste skibe, som stadig holder til her ved kajen”.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...