Hellig Tre Konger har overlevet coronaen

8. januar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften blev Hellig Tre Konger fejret flere steder på Als og blandt dem også i Notmark, hvor en større flok mennesker mødtes hos en af de andre, som også skulle rundt og hilse en række steder, hvor der var tændt lys udenfor – et signal om, at folk var velkomne. Andre mødtes andre steder.

Deltagerne er klædt ud, når de går rundt og meningen er, at de, der lægger hus til besøgene, skal prøve at gætte, hvem det er, der er på besøg og hos Sonja og Gunnar Hansen i Almsted gik det helt fint med at sætte navn på de udklædte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en gammel tradition og skal den fortsætte, så kræver det, at der er nogle, som vil gå rundt og at der er nogle, som vil åbne deres døre”, sagde Gunnar Hansen til SønderborgNYT – og det samme sagde han til de knap 40 udklædte, som kiggede indenfor hos ham og fruen. De nød, at så mange kiggede indenfor og sørgede også for, at gæsterne ikke gik tørstige derfra.

Ifølge flere af deltagerne var der ialt tæt på 70 udklædte og klokken 22:30 skulle alle mødes i Notmark gamle skole og så skulle der stemmes på de tre bedst udklædte hold – og det var de ikke-udklædte, der skulle stemme og så var Tage Petersen, som iøvrigt sidder i Byrådet og også tidligere borgmester, Aase Nyegaard stemme på hver to hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med det store antal deltagere, som er mødt op her i aften, så ser det ud til, at Hellig tre Konger har overlevet coronaen”, sagde Tage Petersen, inden vinderne blev råbt op. Egentlig var det Hellig Tre Konger i torsdags, men fordi flere mener, at det ikke en hensigtsmæssigt at fjre Hellig Tre Konger lige op til en arbejdsdag, så var festligheden rykket – og søndag kan de fleste sove lidt længere.

Du kan SE BILLEDER HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...