Henrik Enderlein frygter et engelsk nej til EU

21. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Både Dansk Erhverv, Dansk Industri, Vindmølleindustrien og Danske Svineproducenter frygter et nej, når briterne torsdag går til stemmeurnerne.

Eksporten over Nordsøen løb i 2015 op i 68 milliarder kroner. Heraf var knap 3,8 milliarder eksport af svinekød.

Danske Svineproducenter frygter, at den eksport er i fare, hvis briterne vælger at sige farvel til EU. En af dem der frygter for levebrødet er svineproducent Henrik Enderlein. Han producerer 20.000 slagtesvin om året.

“Jeg synes, at det ville være rigtig trist for alle, hvis englænderne melder sig ud”, siger Henrik Enderlein til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er bekymret for, at afstemningen torsdag får det britiske pund ud i frit fald. Han er næsten sikker på, at det bliver det største problem. For det vil gøre de danske varer dyrere.

“Forbrugerne ændrer jo hurtigt adfærd, når varer koster 20 procent mere i butikkerne, hvad den jo vil komme til. Så vil mange højst sandsynligvis sige “Jamen så vil vi fravælge den danske bacon og den danske produktion”, siger svineproducenten, der også er bestyrelsesformand for Sønderborg Vækstråd.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...