Henrik Juul Nielsen starter lokalafdeling af Liberal Borgerliste

Liberal Borgerliste. Privat foto
Liberal Borgerliste. Privat foto
28. december 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Liberal Borgerliste, der blev stiftet i Vejen Kommune i efteråret, som udspringer af Liberal Alliance, har nu også bredt sig til Sønderborg Kommune. Det blev beseglet ved et møde lige før jul hvor Martin Boye, der repræsenterer partiet i byrådet i Vejen, sammen med de to organisatorisk ansvarlige Johan Pahus Bruun og Kaare Clement Thingstrup Pedersen, besøgte Sønderborg for at mødes med partiets nye lokale ildsjæl, Henrik Juul Nielsen.

”Henrik Juul Nielsen har været et stort politisk aktiv tidligere og med hans liberale grundindstilling glæder det os meget at han har taget kontakt til os for at udvide bevægelsen til nu også at omfatte Sønderborg”, siger Martin Boye i en pressemeddelelse og uddyber:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi stiftede Liberal Borgerliste med fokus på frihed, ordentlighed og retssikkerhed. Det betyder i praksis, at vi vægter den personlige frihed til at leve, tro, spise, elske og klæde sig, som man har lyst til. Så længe man ikke generer andre eller begrænser deres frihed, har alle mennesker ret til at leve som de vil”.

Henrik Juul Nielsen, der har en fortid som formand for Liberal Alliance i Sønderborg og også har været en del af Nye Borgerlige, er begejstret ved udsigten til at kunne tage en liberal kasket, der ikke trykker, på:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det, som Martin Boye og teamet i Vejen har udrettet på så kort tid, er en stor inspiration for mig personligt”, siger Henrik Juul Nielsen og fortsætter:

”Optimismen, virkelysten og motivationen til at gøre en forskel politisk rammer i mine øjne plet i forhold til Sønderborg også. Vi har brug for et parti med begejstring og som vægter sagen højere end personlig vinding”.

Liberal Borgerliste i Sønderborg stiller op til Kommunalvalget 2025, og vil i den mellemliggende periode have god tid til at forberede sig både organisatorisk og politisk. Interesserede er velkomne til at kontakte Henrik Juul Nielsen for yderligere oplysninger eller medlemsskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Liberal Borgerliste blev stiftet i Vejen Kommune den 22. august, hvor en samlet bestyrelse og kandidater i Liberal Alliance kollektivt meldte sig ud og dannede den nye forening. Det samme skete i Vejle Kommune en uge senere. Liberal Borgerliste opnåede valg til byrådet i Vejen ved det netop overståede kommunalvalg og tæller nu tre lokalafdelinger, Vejen, Vejle og Sønderborg.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...