Herlig åbningskoncert med folkBALTICA-ensemblet

5. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag aften blev der spillet åbningskoncert og det var med den sprællevende Harald Haugaard, som stod i spidsen for folkBALTICA-emsemblet på scenen i Koncertsalen i Alsion.

“I år har vi taget afsæt i Carl Nielsen, som sagde, at ‘Musik er liv’ og i en tid, hvor musik og kultur har haft trange kår, så vil vi vise, at folkeBALTICA er musik og liv”, blev der sagt i talen op til koncerten.

Også borgmester Erik Lauritzen fik ordet og han kunne blandt andet fortælle, at i Sønderborg, der staves kultur med stort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egentlig skulle der også have været folkBALTICA sidste år, hvor Genforeningen skulle markeres. Men som meget andet blev det også aflyst.

“Sidste år blev jeg bedt om at skrive sang, som kunne synges på både dansk og tysk – og den skulle handle om genforening”, sagde Christian Juncker, som havde allieret sig med Felix Meyer.

“For mig var tysk et skolefag, som jeg slet ikke satte pris på. Men senere viste det sig, der var mening i at lære sproget”.

Christian Juncker skrev Læg dit hjerte in meine Hand og den sang han sammen med tyske Felix Meyer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i år, var der masser af gnist og gejst i folkBALTICA-orkestret gennem hele koncerten, hvor der også var plads til flere solister. Og vanen tro sprang Harald Haugaard rundt på scenen, mens han både spillede violin og  dirigerede de dygtige, unge musikere – som kommer fra begge sider af grænsen – gennem hele koncerten.

Det lokale pigekor deltog i nogle af sangene.

Du kan SE BILLEDER HER .

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...