Herrehåndbold: Talentarbejdet skal favne bredt

Tobias Møller er ny talentchef. Pressefoto
Tobias Møller er ny talentchef. Pressefoto
15. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fra SønderjyskE Herrehåndbolds side har man et stort ønske om at udvikle et talentarbejde der favner så bredt, at man får et miljø, hvor alle spillere føler sig velkomne og inspirerede til at blive så gode som muligt. Som en konsekvens heraf har man derfor lavet et set-up med talentchef og trænere der ser således ud.

Tobias Møller stopper sin aktive karriere og bliver ny talentchef samtidig med, at han overgår som fysisk træner for ligaholdet. Han fortsætter også på Sønderborg Talent Akademi med ansvar for morgentræningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Træner for U-19 holdet bliver Morten Malmquist. Han er særdeles godt kendt i området for en trænerkarriere der har bragt ham omkring både ungdoms- og seniorhold på eliteniveau. Senest har han været træner for TMT Tønders U-19 og U-17 hold, skriver SønderjyskE.

Træner for U-17 drengeholdet bliver Ole Storjohann, der bor i Flensborg. Han har flere end 10 års træner erfaring fra både Tyskland og Danmark og glæder sig til  at blive en del af SønderjyskE/Sønderborg Håndbold.

Artiklen fortsætter under annoncen

På U-15 siden starter et nyt samarbejde mellem Vidar/Ulkebøl og Dybbøl under Sønderborg Ungdom hvor Jesper Skellgaard bliver kontaktperson.

Assistenttræner for ligaholdet, Lasse Folkmann, bliver bindeleddet mellem de forskellige årgange og skal sørge for at alle trækker i samme retning, en funktion han har stor erfaring med via sit arbejde i Fredericia HK.

Desuden fortsætter Casper Zachariassen og Ulrik Nøddesbo Eggert som trænerteam for SønderjyskEs 2. hold. De to erfarne herrer tager endnu en sæson.