Hertugbyen: Foreløbig skal 25 huse se ud som de gjorde i hertugtiden

Borgmester Erik Lauritzen og Lillian Kristensen. Arkivfoto: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen og Lillian Kristensen. Arkivfoto: Ole Kæhler

29. august 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lillian Kristensen, der står i spidsen for Hertugbyens Restaureringspulje, som skal investere penge i at bringe en del af de gamle huse i Augustenborg tilbage til den stand, som de var i, dengang der boede en hertugfamilie på Augustenborg Slot, fortæller, at der foreløbig er 25 husejere, som har sagt, at de gerne vil være med.

”Jeg har talt med boligejerne og fortalt dem om betingelserne for at være med i projektet og nu skal vi have arkitekterne i gang, så der kommer konkrete projekter. De er i gang med fem af husene og resten kommer over vinteren”, siger projektleder Lillian Kristensen til SønderborgNYT. Hun forventer at arbejdet på de første huse begynder i foråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arkitekterne er Albin Frech, Jørgen Overbys Tegnestue, Anders Glavind, Anders Glavind Arkitekt, Martin Winther, Arkitekterne lykke & nielsen, Peter Buchholt Petersen, bygningskonstruktør ved Tegnestuen Mejeriet og Rikke Søndergaard, Anna Mette Exner Arkitektur.

”Når der skal bygges og restaureres, så skal der løbende hentes en masse tilladelser og for at den proces kommer til at køre nogenlunde let, så har vi besøgt myndighederne og fortalt dem om projektet. Vi kommer nok også til at invitere håndværkerfirmaerne for at fortælle, hvad det er, som vi lægger vægt på, når opgaverne sendes i udbud”, siger projektlederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Realdania lagde i foråret 20 millioner kroner ind i Hertugbyens Restaureringspulje og det samme har A. P. Møller Fonden og Sønderborg Kommune. Og så er der 10 millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen, som er øremærket bygninger af historisk betydning.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...