Hidtil bedste sæson i Gråsten Ro- og Kajakklub

28. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sommeren 2018 blev den bedste sæson nogensinde i Gråsten Ro- og Kajakklub.

I alt blev der roet 30.000 kilometer, hvilket er en fremgang på 5000 i forhold til 2017.

Det flotte resultat blev markeret ved en lille ceremoni på Flensborg Fjord i lørdags. Den usædvanligt gode sommer har gjort sit, men generelt mærker klubben en stigende interesse for klubbens tilbud, fortæller formand Axel Johnsen. ”Vi har i de senere år arbejdet meget bevidst på at tiltrække nye målgrupper med nye bådtyper, nyt træningstilbud og et bedre modtagelsesforløb, og det giver pote”, siger formanden, Axel Johnsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gråsten Ro- og Kajakklub har 72 aktive medlemmer.

I gennemsnit har hvert medlem altså roet over 400 km. – og også det er en rekord, fortæller Axel Johnsen:

”Det er dobbelt så højt som for 25 år siden. I dag lægger folk i højere grad vægt på den gode og regelmæssige motion, og når folk ror fast to eller tre gange om ugen, så bliver det til nogle kilometer”.

Gråsten Ro- og Kajakklub har afsluttet sæsonen og der åbnes op for nye medlemmer til foråret.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...