På Historisk Forening for Graastens efterårsmøde nu på onsdag skulle tilhørerne have haft fornøjelsen af at høre Lars Henningsen fortælle om tiden fra 1918-20.
Foreningen oplyser nu, at Lars Henningsen har desværre måtte melde forfald på grund af en voldsom forkølelse, men det er med kort varsel lykkedes at få redaktør Poul-Erik Thomsen til at komme og fortælle om sin nye bog: ’Ingen så det komme’, som lige er udkommet.
Om bogen siger forlaget:
“Bogen fortæller om Grænsegendarmeriet fra Kongeåen, der blev modtaget som nogle af genforeningens helte i Sønderjylland. Blot 25 år senere var helte blevet til ofre. Gendarmernes indespærring i Frøslevlejren og ophold i tyske koncentrationslejre blev ouverturen til slutspillet for Grænsegendarmeriet”.
Foredraget foregår stadig i Kværs Multisal og det er stadig gratis for medlemmer.
Ikke-medlemmer koster 30 kr. Kaffe og kage kan købes til 30 kr.
Tidspunktet er onsdag kl. 19.
Alle er velkomne, men man bedes – af hensyn til kaffen – tilmelde sig til Birgitte Hell tlf. 20825924 eller via mail: [email protected]