Historisk Forening for Graasten By og Egn holder den årlige generalforsamling torsdag den 18. april kl. 19:00 i Kværshallen og traditionen tro indledes aftenen med foredrag, og efter kaffe og kage er det tid til generalforsamling.
På valg til bestyrelsen er Ib Krogh-Nielsen, Hardy Johansen, Lone Jørgensen og Rasmus Johannsen, som alle modtager genvalg, skriver foreningen.
Foredraget – Gråsten Landbrugsskole før og nu – handler om, at landbrugsskolen fylder 100 år den 1. november og i den anledning vil forstander Bjarne Ebbesen tage os med en tur gennem skolens udvikling fra fødsel til nutidens uddannelsesmæssige, grønne og teknologiske tiltag.


















