Hjælp til unge der mistrives på uddannelserne

15. maj 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Hjælp mig igennem uddannelsen – se mine ressourcer ikke mine begrænsninger!

Ordene er den 24-årige Camilla Würtzs. Som lærerstuderende og psykisk sårbar ved hun, hvor svært det kan være at klare både uddannelse, angstproblematik og spiseforstyrrelse. Og vigtigt for hende, og noget som har gjort, at hun i dag næsten er igennem uddannelsen, er at hun har haft gode studievejledere og rummelige lærere, der har set og forstået hende.kkc

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var afgørende for mig, at mine undervisere accepterede mig – også når de ikke forstod mig. Jeg blev mødt med ansvar, tillid, anerkendelse samt respekt, og de har tilstræbt at give mig de samme muligheder som alle andre studerende”, siger Camilla Würtz, der i dag er ungeambassadør for EN AF OS-kampagnen.

Stort frafald skyldes mistrivsel

Det er netop personer, der er tæt på de unge i hverdagen, der kan hjælpe. I Camillas tilfælde virkede det, men ofte mangler skolerne konkrete redskaber og viden om, hvad de kan gøre. Det forsøger Psykiatrien i Region Syddanmark nu at gøre noget ved.sdu

Artiklen fortsætter under annoncen

Psykiske problemer og mistrivsel kan være medvirkende til, at unge ikke når i mål med deres uddannelse. I dag er der et frafald i løbet af det første år på knap 30 pct. på erhvervsuddannelserne og 14 pct. på de gymnasiale uddannelser. Derfor har Psykiatrien i Region Syddanmark i samarbejde med PsykInfo og Psykiatrifonden udviklet et undervisningsprogram, der skal give lærere og vejledere viden og redskaber til at hjælpe de unge så tidligt i uddannelsesforløbet som muligt og mindske frafaldet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjælp til eksamensangst

En af de skoler, der har fået hjælp af Psykiatrien i Region Syddanmark til at spotte de unge, er Campus Vejle:
“Vi var i gang, men det var først, da vi kom på kursus, at det for alvor rykkede. Mange lærere ville gerne hjælpe, men kkc3var lidt bange for at gøre noget forkert. Nu har vi fået et fælles fokus, hvor det handler om ikke at være bange for at spørge ind, at kunne se løsninger og fx hjælpe den unge, der har eksamensangst”, siger studievejleder My Holst, Campus Vejle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Psykiatrien i Region Syddanmark har siden opstart lavet aftaler med knap 20 skoler om at give lærere og studievejledere redskaber til bedre at spotte de unge – blandt andet i Vejle, Svendborg, Vejen og Fredericia. Og der er sendt materiale ud til 80 uddannelsessteder.
Under kursusforløbet bliver lærerne præsenteret for trivselsværktøjer – redskaber, som lærere og vejledere kan bruge, og som de kan lære de unge at benytte, hvis de selv får det skidt, eller hvis de møder nogen i deres netværk, der mistrives.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet kører foreløbigt frem til 2016 og stiller materialet gratis til rådighed for skolerne. Skolerne er selv med til at prioritere programmets forløb og indhold.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...