Hjemmepleje-udbuddets vej fra ansøgning til beslutning om alene at vælge CaRas

10. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På det seneste byrådsmøde blev det bestemt, at Danske Diakoner ikke skal være en del af det private hjemmeplejetilbud i Sønderborg Kommune. Inden samtlige partier – undtaget Venstre – stemte for, at CaRas skal være ene private aktør i hjemmeplejen, havde der været en længere proces.

“Den private del af hjemmeplejen blev lagt frem som et udbud med forhandling og vi skrev i materialet, at pris og kvalitet vægtede lige meget”, siger Strategi- og udbudschef Sørensen Jensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I materialet skrev kommunen også, at der ville blive set på seks kriterier, som vægtes lige og de er: Behovsændring, rehabilitering, medarbejderes faglige kompetencer, egenkontrol, beredskab og værdigrundlag.

CaRas og Danske Diakoner sendte deres ansøgninger til forvaltningen, hvor de blev læst igennem af fagpersoner.

“Derefter blev begge firmaer kaldt til et møde, hvor de enkeltvis fik at vide,  hvad vi vurderede til at være godt og til at være mindre godt”, siger Søren Jensen og tilføjer, at efter mødet skulle virksomhederne lave deres endelige ansøgning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den endelige ansøgning blev vurderet på præcis samme måde, som den første blev.

“En gruppe fagfolk satte point ud for de enkelte af de kriterier, som vi målte på og her lå den ene af de to ansøgere væsentligt bedre end den anden”, siger Søren Jensen. En anden gruppe kiggede på prisen.

Herefter blev der skrevet en indstilling til Social- og Seniorudvalget, som på deres møde satte gang i den politiske proces, som i sidste ende førte til, at Socialdemokratiet, Fælleslisten, Dansk Folkeparti og Slesvigsk Parti stemte for alene at lade Caras – som lå bedst i de kriterier, der blev målt på og desuden var væsentligt billigere – være eneste private tilbud om hjemmepleje.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...