Hjemmesygeplejen og SOSU-beredskabet køres i stilling

13. marts 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedschef Michael Skriver Hansen har travle dage og lige nu er han og andre i kommunen i gang med at sikre, at der er SOSU-personale og hjemmesygeplejersker nok til at give den hjælp, der er – og bliver – brug for, mens Corona-krisen raser.

“Sundhedsklinikkerne og skoletandplejen er lukket ned fra mandag, Er der akut brug for skoletandlægen, skal man ringe. Og de borgere, der bruger sundhedsklinikkerne får hjemmebesøg i stedet”, sagde Michael Skriver Hansen på et pressemøde i Byrådssalen fredag formiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen

SOSU-personale og hjemmesygeplejersker kan også blive syge eller risikere at blive sat i karantæne.

“Derfor er vi ved at undersøge mulighederne for at få ekstra mandskab ind. Det kan være tidligere SOSU-ansatte, der i dag har andre opgaver i kommunen”, siger sundhedschefen. Andre muligheder er også i spil.

“Hjemmeplejen kører, som den plejer, fordi de ældre er sårbare”.

Genoptræning efter hospitalsophold er afgørende for flere patienter.

“I genoptræningen har vi nødberedskab, der klare de presserende opgaver”, siger Michael Skriver Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De næste skridt

Hvis antallet af Corona-smittede stiger voldsomt, kan der blive brug for mange pladser på sygehusene.

“Der er vi ikke endnu, men vi ved ikke, om vi kommer det. Derfor er der en plan for, hvordan vi hjælper de patienter, som sygehusenes læger kan vælge at sende hjem, selvom de ikke er raske”, siger Michael skriver Hansen.

Syge i Sønderborg

Der er Corona-smittede i Sønderborg – og også sønderborgensere, der er sendt i karantæne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har ikke navne, adresser eller antallet, fordi det ligger under under Styrelsen for Patientsikkerhed”, siger Michael Skriver Hansen.

SøndrborgNYT live-streamede fredagens pressemøde, hvor borgmester Erik Lauritzen, kommunaldirektør Tim Hansen og sundhedschef Michael Skriver Hansen deltog. Du kan se udsendelsen HER på LINKET

INFORMATION OM CORONAVIRUS/COVID-19:

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
www.sonderborgnyt.dk/category/corona

Lad os stå sammen – hold afstand!